Flygtninge, minoriteter og kulturmøder
Bamser for Moria

Bamser for Moria

Vidste du, at Jannik og Hanne Hastrup – skaberne af Cirkeline og hendes musecrew – også er mennesker med stærke politiske holdninger til flygtningesituationen i Danmark? I ‘Cirkeline og Verdens Mindste Superhelt’ står der fx i rulleteksterne: “tak til alle flygtninge og indvandrere, fordi de har beriget det danske samfund”. Mine børn har elsket de små historier. Og bamserne. Og trygheden ved at ligge i mine arme og få læst højt. Noget alle børn burde have som grundvilkår. Tryghed. 
I øjeblikket kører Mellemfolkeligt Samvirke en kampagne der hedder #bamserformoria som arbejder for at få mindst 500 uledsagede flygtningebørn ud af Moria-lejren. Michael Graversen arbejder på samme plan, og er ved at samle familier og netværk til børnene, hvis de kommer. Skriv til ham hvis du kan bidrage med noget. 
Støt kampagnen ved at tage et billede med en bamse og tagge Mellemfolkeligt Samvirke og #bamserformoria 
Skriv under på deres www.ms.dk/bamserformoria, sæt en bamse på Danmarkskortet og råb højt hvor du kan. 
I dag sender jeg en ansøgning afsted til Himmelblå Fonden om et projekt i Moria-lejren. Det giver mening.
Lad os alle gøre hvad vi kan. Om det er at bidrage med en underskrift, økonomisk støtte, husly og netværk, et par frivillige timer – alting tæller 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *