De pengeløse ressourcer – om små handlinger, der ikke kan måles og vejes

Vi lever i en tid, hvor resultater ofte bliver opgjort i kroner og ører. Hvor vi skal skynde os for at indtjene, optjene og aftjene et højere formål: Nemlig at være med til at få hjulene til at køre rundt. Og rundt og rundt og rundt til vi er helt forvirrede og glemmer at stoppe op og se på, hvad der egentlig sker lige foran næsen på os.

Noget af det, man opdager, når man har et ”pusterum” fra det daglige ræs, er små detaljer, der er så nemme at overse i en travl hverdag. Har man tid til at cykle i stedet for at tage bilen eller endnu bedre at gå en tur gennem gaderne, vil man pludselig opdage, hvor mange mennesker der lever et anderledes liv i gadebilledet.

Jeg møder den samme ældre herre hver morgen, når jeg omkring kl.9 går ned mod Vesterbro Børnegård for at aflevere mine drenge. Han har en lille hvid hund, og når han har gået morgentur med den, bærer han en stol ned fra sin lejlighed, som han placerer ved siden af gadedøren og sætter sig for at ryge en smøg, næsten uanset vind og vejr. Vi hilser hver morgen og de dage, hvor pladsen foran døren er tom, griber jeg mig selv i at tænke ”bare han nu er okay”. Han er blevet en del af vores hverdag, og vi en del af hans.

Der blev engang lavet en undersøgelse over, hvordan hjemløse mennesker oplevede livet på gaden. Her blev det tydeligt, at det ikke var, hvorvidt folk ville give dem penge eller ej, der ramte hårdest. Det værste var de dage, hvor der kunne gå timer mellem, at et andet menneske så på dem; smilede, hilste eller på anden vis anerkendte, at de var til. Intet menneske har lyst til at føle sig usynlig, og for dem var det lige så vigtigt at blive set og hilst på, som det var at få en 20’er for Hus Forbi.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor rar en tanke det er, at vi alle kan være med til at gøre en lille forskel hver dag – bare ved at hilse på hinanden og gøre hinanden synlige i gadebilledet. Jeg ved selv ikke noget bedre, end at få et smil fra en fremmed, for det varmer på lige præcis det lille sted indeni, der ved, at en sådan gestus er helt og aldeles frivillig, umiddelbar og uselvisk.

 

Kærlig hilsen Matilde

 

#KomNuDanmark

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*

© 2017 . All rights reserved.