
Den store affaldsindsamling
Danmarks naturfredning afholder igen i år en stor fælles affaldsindsamling. Sidste år blev der indsamlet 155.000 kilo affald, heriblandt 107.000 dåser. Der var 160.000 deltagere, heraf cirka 125.000 børn fra skoler og institutioner.
Jeg skriver ofte om fællesskabet som bærende søjle i vores samfund, og slår du fællesskab sammen med mit yndlingsudtryk “mange bække små…”, finder du en perfekt aktivitet til på søndag. Det er nemt at tage familien med – hvis du vil lære dine børn at passe på naturen, er der fantastisk læring i børnehøjde at hente her.
Hvordan gør jeg? Alt du skal gøre, er at rydde din kalender på søndag d. 22 april 2018, klikke her og finde et arrangement i nærheden af dig. Mange af de steder man starter, byder på en kop kaffe og lidt snacks, og så er det bare afsted! Ud og møde andre naturelskende mennesker, og hjælpe naturen af med noget af det affald der desværre smides de forkerte steder.