
En vigtig underskrift
Med tanke på hvad der sker på Sjælsmark disse dage, har jeg hevet min gamle mulepose fra 2009 frem. For 10 år siden, kæmpede vi for og side om side med afviste irakiske og kurdiske asylansøgere, der søgte ly i Brorsonskirken. I dag er det beboerne på Sjælsmark der har brug for vores engagement.
Jeg håber du vil bruge fem-syv minutter af din lørdag på det her. Du skal have dit nem-id og din medmenneskelighed klar. Og så skal du trykke på linket, logge ind med dit nem-id og underskrive borgerforslaget. Uanset hvordan borgerforslaget bliver behandlet, så er der en symbolværdi i at det får underskrifter nok til i det mindste at blive fremsat i Folketinget.
Jeg ved hvor voldsomt mine egne børn kan reagere på selv små forandringer og usikkerheder i deres liv, og jeg tør slet ikke forestille mig hvor dybe ar der dannes ved den umenneskelige måde de afviste asylbørn behandles på hver eneste dag.
Børn er børn, skriv under hvis du er enig – og god lørdag
https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-02060