Flygtninge – hvad nu?

Anton Ian Nielsen

Jeg har fulgt flygtninge og – asylområdet i Danmark tæt siden sagen med Kirkeasyl tilbage i 2009. Allerede dengang var jeg optaget af, hvordan man på et område, hvor mennesker er så åbenlyst pressede og i krise, kan tale om de berørte som et problem, vi skal holde på afstand. Hvad er det der gør, at vi overhovedet er i stand til at lukke følelserne ude? Og er det vejen frem? Flygtningesituationen er ikke et flygtigt problem, der kalder på hurtige svar, men tværtimod en historisk krise, som involverer rigtige menneskeliv – og lig. Derfor er det vigtigt, at man både sørger for en anstændig “her og nu” løsning samt en langsigtet løsningsmodel, der tager hånd om de menneskeskæbner, der flygter fra lande, som ikke er til at bo i. Det skal Danmark også tage sin del af ansvaret for.

Rent politisk, er dette selvfølgelig et brandfarligt emne, som får de fleste op af stolene, hvad enten vi vil åbne grænserne eller lukke dem. Derfor synes jeg, i en tid som denne, at det er vigtigt at sætte fokus på den brede vifte af politikere og privatpersoner, der på tværs af partier og politisk overbevisning har anstændigheden og medfølelsen i front på dette område – det være sig lige fra Enhedslisten til Liberal Alliance… og måske endda et par stykker fra Dansk Folkeparti? Det glæder mig, at der findes politikere fra stort set alle partier i Danmark, som kan blive enige om, at vi ikke skal lukke af for de flygtninge, der finder vej til Danmark, men tage imod dem med varme og anstændighed og vise os som et rigt land (både økonomisk og medmenneskeligt), der formår at række hånden ud mod vores fremtidige medborgere. At vi kan være uenige om den langsigtede løsning hersker der ingen tvivl om, men de mennesker, der har brug for vores hjælp her og nu, fortjener da en følelse af tryghed i det omfang det er muligt, mens de venter.

At vi desuden i Europa skal opføre os anstændigt og rent solidarisk være en del af en større løsning, der tager fra. OG at vi skal støtte mest muligt i nærområderne, hvor presset er størst – så der også dér indgydes håb, skal der heller ikke stilles tvivl om. Og det ene ikke udelukker det andet… Eller det tredje – tværtimod forpligter det ene til det andet og det tredje. For hvordan kan et land som vores lade være med at udvise solidaritet med resten af verden?

Og for lige at gøre det helt klart, så er solidaritet jo ikke et ord, der eksklusivt behøver at tjene venstrefløjen. Solidaritet er også et udtryk for fællesskab og anstændighed. Og der findes mange anstændige mennesker på højrefløjen, som vil et andet Danmark, end det deres partifæller brøler op om og trumfer igennem hver eneste dag. Vi skal have de mennesker mere på banen og gerne snart, før det koster flere menneskeskæbner…

Kærlig hilsen Matilde

#komnudanmark

 

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*

© 2017 . All rights reserved.