
Frivillighed er ikke for alle!
I denne blog fokuserer jeg meget på de mennesker, der donerer noget af deres tid og overskud til at udføre frivilligt arbejde eller på anden vis kaster sig aktivt ind i kampen for en bedre verden.
Men der kan være mange grunde til, at det ikke lykkes for alle at bidrage helt så praktisk. Travl hverdag, mangel på overskud eller geografisk placering, kan være nogle af de årsager, der ligger til grund for vores mangel på aktiv deltagelse.
Hvis man alligevel gerne vil gøre noget, kan det være rart med et alternativ til selv at deltage og her er en økonomisk donation oplagt – og bare rolig, det behøver ikke koste en bondegård.
Foruden alle de initiativer, jeg vil introducere jer for i min serie “må jeg præsentere…”, som alle kan støttes økonomisk (se links under hver enkel præsentation), kommer her en liste over større og mere stadfæstede organisationer, der bestemt også fortjener opmærksomhed. Fælles for alle er, at de både sammen og hver for sig kæmper for at gøre vilkårene bedre for mennesker, dyr og natur via hjælpearbejde i både Danmark og resten af verden.
Jeg vil gøre det nemt for dig at undersøge de forskellige organisationer nærmere ved at linke til dem nederst i dette indlæg.
Synes du, der mangler en eller flere, er du velkommen til at sende mig en mail på matildewalter@hotmail.com eller skrive i kommentarfeltet, og jeg vil straks opdatere listen!
Kærlig hilsen Matilde
#KomNuDanmark
- Husk at man både kan støtte med engangsbeløb, medlemsskab eller ved at donere ved landsindsamlinger, alle beløb tæller og hver en lille krone gør en kæmpe forskel!
- Husk at det ved stort set alle nedenstående organisationer også er muligt at melde sig som frivillig – enten ved deres årlige indsamlinger eller til nogle af deres mere faste aktiviteter.
Røde Kors / Røde Kors på Facebook
Red Barnet / Red Barnet på Facebook
Mellemfolkeligt Samvirke / Mellemfolkeligt Samvirke på Facebook
Læger Uden Grænser / Læger uden Grænser på Facebook
International Børnehjælp / International Børnehjælp på Facebook
International Aid Services / International Aid Services på Facebook
Folkekirkens Nødhjælp / Folkekirkens Nødhjælp på Facebook
Fairtrade / Fairtrade på Facebook
Dansk Flygtningehjælp / Dansk Flygtningehjælp på Facebook
Danmission / Danmission på Facebook
CARE Danmark / CARE Danmark på Facebook
Børnefonden / Børnefonden på Facebook
Amnesty International / Amnesty International på Facebook
Plan Danmark / Plan Danmark på Facebook