Kendte stemmer
Kendte Stemmer… Haifaa Awad

Kendte Stemmer… Haifaa Awad

Hvem er du? Haifaa Awad, læge og forfatter til bøgerne “En læges Dagbog fra Syrien”.

Hvorfor ytrer du dig i offentligheden? De syriske civile stemmer har været fraværende i den danske debat omkring flygtninge og den humanitære katastrofe i Syrien. Det er vigtigt for mig at det ikke kun er politikere, militæranalytikere eller gængse debattører der former fortællingerne om Syrien. Syrerne i udlandet (herunder mig og andre eksil aktivister) samt syrerne inde under bomberne har været fraværende stemmer i debatten og nuanceringen af den syriske konflikt.

Hvilke konsekvenser har det for dig? At arbejde som frivillig læge under regimets bomber i Syrien, for at yde civilbefolkningen hjælp er livsfarligt. Så konsekvensen har været professionelt at få skærpet min kliniske sans og rent faktisk redde menneskeliv i meget hårde situationer. Jeg har ikke søgt at blive en offentlig stemme, jeg er en aktivistisk privatperson, der vil bidrage med øjenvidneskildringer og mine egne meninger om den humanitære katastrofe, som spilder ind over hele verden. Jeg er grundlæggende ivrig efter at oplyse om de civiles forhold set fra en lægelig vinkel. Jeg har set at mine artikler og bøger har fået en masse til at åbne øjnene op for Syrien og dets folk.

Hvordan er du med til at gøre Danmark/verden til et bedre sted? Det ved jeg ikke om jeg gør. Men jeg ved, at jeg gør en forskel for at mine patienter, og for at de syrere som dagligt står under en tøndebombe høres.

Hvilke projekter synes du fortjener større opmærksomhed? Læger uden Grænser bør støttes med alt hvad man kan støtte dem med. Faktisk er jeg også selv igang med et projekt der skal støtte syriske læger i krigszonen

Find Læger Uden Grænser her

Følg Haifaa Awad her

 

#KomNuDanmark

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.