Kendte Stemmer… Michael Graversen

Hvem er du? Michael Graversen, Dokumentarfilminstruktør

Hvorfor ytrer du dig i offentligheden? For fire år side lavede jeg et portræt af et børneasylcenter for uledsagede flygtningebørn i Jægerspris; “Ingenmandsland”. Jeg tilbragte lang tid på centret og lærte de fleste af drengene at kende. Syv-otte måneder efter jeg forlod centret ringede Wasiullah og fortalte, at han var gået under jorden. Det blev starten til filmen “Drømmen om Danmark”, hvor jeg følger Wasiullah, mens han lever illegalt i København, rejser gennem Europa og efterfølgende tilbringer 17 måneder i Italien inden han får asyl.

“Drømmen om Danmark” er blevet mit bidrag i en overophedet flygtningedebat, hvor jeg synes det er vigtigt at vise det menneskelige ansigt. Jeg føler samtidig et ansvar at ytre min holdning og dele mine erfaringer, når jeg har mulighed for det.

Jeg har mødt flere uledsagede flygtningebørn og -unge igennem de sidste par år. Mange forskellige skæbner og personligheder, og jeg tænker ofte på en afghansk dreng, der altid går rundt alene i Bolzano i Italien. Han er nysgerrig, men hans sårbarhed og ensomhed er ikke til at overse.

Hvilke konsekvenser har det for dig? “Drømmen om Danmark” blev vist på DR1 en søndag aften og bliver nu vist i udlandet. I Østrig viste de filmen på nationalt tv efterfulgt af en times debat om menneskerettigheder og samlet set har over en halv million mennesker set ”Drømmen om Danmark” indtil videre.

Jeg har jævnligt deltaget i debatter eller givet interviews til tv, radio eller aviser i Danmark eller udlandet i forhold til uledsagede flygtningebørn og andre relaterede flygtningespørgsmål. Men også sideløbende med filmarbejdet har jeg givet øjenvidneberetninger fra f.eks. flygtningesituationen i Brennerpasset eller lejren i Idomeni i det nordlige Grækenland. Jeg har desuden, som konsekvens af min involvering i flygtningesituationen, holdt taler til forskellige arrangementer – bl.a. den årlige lysgudstjeneste i Domkirken, gæsteundervist på Antropologi studiet og idéudviklet med Alternativet på Christiansborg.

Det mest rørende og meningsfyldte har været de tilbagemeldinger, jeg har fået i min mail eller facebook indbakke, hvor privat personer skriver at de er blevet rørt af “Drømmen om Danmark”. Efter en visning i København under CPH:DOX kom to piger hen til mig og fortalte, at de selv var flygtet alene til Danmark for fem år siden, og de udtrykte deres glæde ved filmen og over at være blevet hørt.

Der er selvfølgelig også en bagside. “Drømmen om Danmark” blev sendt kort efter terrorangrebet i Paris. Jeg fik derfor beskeder, hvor der bl.a. stod, at jeg havde blodet fra ofrene på mine hænder efter jeg havde lavet film om en flygtning. Og jeg kan virkelig mærke den ophedede debat og indebrændte mennesker, der sidder og venter på en ny mulighed for at komme ud med deres vrede – på nogle af de kommentarer jeg har fået. At lave “Drømmen om Danmark” har været meget drænende, stressende og vanskelig i alle faser i processen. Ikke mindst i den sidste del, hvor jeg har følt mig udbrændt.

Samtidig har processen heller ikke altid været nem for Wasiullah, der selvom han har fået asyl stadig opfører sig som om han er på flugt, og derfor er meget på vagt, stresset og mistænksom – og nogle gange har det har været svært for ham at forstå og overskue alt det der er sket omkring ham. Jeg håber, at de penge, der efterfølgende er blevet samlet ind til ham (som nærmer sig de 80.000) samt Annemette El-Louanzaris (fra opholdsstedet Morelhuset) ukuelige engagement i ham, vil hjælpe ham til en roligere fremtid.

Hvordan er du med til at gøre Danmark/verden til et bedre sted? Jeg ved ikke, om jeg er med til at gøre Danmark til et bedre sted. Jeg tror, at flygtningestrømmen er kommet for at blive. Vi må være pragmatiske og tage den nye virkelighed personlig. Jeg tror vi alle har et ansvar eller i hvert fald en mulighed for at engagere os, omvendt anerkender jeg, at det ikke er nemt. Det kan være svært at møde nye fremmede mennesker, der har en anden kultur, syn på verden og temperament end os selv samtidig med, at vi bliver bombarderet med overophedede indtryk fra medierne. Jeg er i hvert fald selv blevet konfronteret med sider af mig selv, som jeg ikke troede jeg havde. Dem forsøger jeg at acceptere.

Jeg prøver foruden filmarbejdet at engagere mig i det nære. Jeg har lige doneret en computer til en syrisk familie og blevet forældremyndighedsværge for Mussa, der også er med i “Drømmen om Danmark”. Det er her – i civilsamfundet – at vi som enkeltpersoner har mulighed for at gøre en forskel.

Hvilke projekter synes du fortjener større opmærksomhed? Jeg har været i flygtningelejren i Idomeni på grænsen mellem Makedonien og Grækenland, hvor op mod 15.000 flygtninge er strandet. Her er mangel på, medicin og ordentlige sanitære forhold – og rigtig mange børn. Meget af nødhjælpen er overladt til frivillige – almindelige mennesker som du og jeg – da den græske regering og de større ngo’er ikke har taget kontrol over lejren.

Jeg mødte bl.a. en dansk powerkvinde, Camilla Lynge, der har været frivillig på Lesvos siden december og nu hjælper hun i Idomeni. Camilla og en gruppe frivillige distribuerer dagligt et måltid mad til 2.000 mennesker og fortjener al den opmærksomhed og hjælp de kan få. Støt her: Hummus Rights Project.

 

Følg Michael Graversen på Facebook eller tjek hans hjemmeside ud her for at blive klogere på hans arbejde.

 

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*

© 2017 . All rights reserved.