Klima, miljø og bæredygtighed
Må jeg præsentere… Ditlev Nissen fra Borgerdag

Må jeg præsentere… Ditlev Nissen fra Borgerdag

Hvem er du? Ditlev Nissen, uddannet tømrer og lærer. Har siden 2000 undervist i og faciliteret bæredygtige omstillingsprocesser i lokalsamfund, kommuner og virksomheder. Medlem af kernegruppen, der har udviklet Borgerdag.

Hvorfor er du en del af dette projekt? Vi skal flytte os fra at være en del af problemet til at være en del af løsningen. Det skal være sjovt, meningsfuldt og forbundet med livskvalitet at være en del af løsningen. Det er Borgerdag et rigtig godt bud på.

Hvad går projektet kort ud på? På Borgerdag veksler vi forbrug til tid. Skal vi være en del af løsningen, skal vi bruge færre ressourcer. I stedet for at gå på arbejde og tjene penge til øget forbrug, der blot giver klimaforandringer og miljøødelæggelser, veksler vi mindre forbrug til mere tid.

Hvorfor er projektet med til at gøre Danmark/verden til et bedre sted?

  • Vi bliver en del af løsningen frem for at være en del af problemet.
  • Vi skaber rum for menneskelige møder, der motiverer til personlig og samfundsmæssig omstilling.
  • Vi støtter beslutningstagere til aktivt at turde sætte en bæredygtig dagsorden. 

Hvordan kan man som privatperson blive en del af projektet? Ved at møde op til Borgerdag hver 3. onsdag i måneden eller skabe ramme for en lokal Borgerdag, der hvor man bor. Næste Borgerdag: Onsdag den 20. januar. Få mere information på Borgerdags hjemmeside her og Facebook her.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.