
Må jeg præsentere… Henriette Karlsen fra De Stærke Børn
Hvem er du? Mit navn er Henriette Karlsen. Jeg har en mentor uddannelse for socialt udsatte børn og unge. Min nuværende stilling er formand og stifter af foreningen De Stærke Børn.
Hvorfor er du en del af dette projekt? Jeg stiftede de Stærke børn på baggrund af min egen opvækst, og mit sociale arbejde de sidste tre år i Københavns kommune.
Hvad går projektet kort ud på? Formålet med De Stærke Børn er, at fremme og forbedre vilkår for socialt udsatte børn og unge. Det gør vi blandt andet ved at give en ekstra økonomisk hånd til nogle af de børn, unge og familier som er ramt af social udsathed. Helt konkret, kan det være i form af donationer af tøj, pengebeløb, miniferier mm.
Hvorfor er projektet med til at gøre Danmark/verden til et bedre sted? Vores erfaring er, at man i Danmark bruger for lidt penge på det sociale område. Det er de udsatte børn, der lider under disse omstændigheder og jeg vil være en forkæmper for de børn, så de ikke bliver glemt.
Hvordan kan man som privatperson blive en del af projektet? Man kan gå ind på vores hjemmeside: http://destaerkeboern.dk eller blive venner med os på Facebook: https://www.facebook.com/profile.php?id=100010161212737&fref=ts
Hør Henriette i Zornigs Zone ved at trykke på linket her: http://www.radio24syv.dk/programmer/zornigs-zone/13426869/zornigs-zone-uge-17-2016/