Må jeg præsentere… Ole Bergmann fra Bedsteforældre for Asyl

Hvem er du? Ole Bergmann, folkeskolelærer, pensionist, aktivist. Deltager i koordinerende arbejde, i demonstrationer, i kommunikation til og om i Bedsteforældre for Asyl (nyhedsbreve, facebook-gruppe, m.v.)

Hvorfor er du en del af dette projekt? Jeg er drevet af et raseri og en sorg over den umenneskelige politik, der er ført og stadig føres på asyl- og flygtningeområdet. Jeg håber at være med til at ændre befolkningens og regeringens holdning til nogle af de allermest udsatte grupper, særligt børn, der er på flugt – alene eller med deres familie.

Hvad går projektet kort ud på? Bedsteforældre for Asyl har nu i otte år stædigt og vedholdende fastholdt dette fokus på de meste udsatte: dem, der ikke får asyl, selvom de burde have det ifølge konventioner og almindelig anstændighed – og så på dem, der ikke får deres sag afgjort, som ikke kan sendes ”hjem” og som ikke får lov til at leve et almindeligt liv i Danmark, her med særligt fokus på børnene.

Hvorfor er projektet med til at gøre Danmark/verden til et bedre sted? Danmark og verdenen er nødt til at vise en større solidaritet over for de udsatte grupper, der af krig, sygdom og klimaskabte katastrofer drives til at forlade hjem og land for at søge en tilværelse andre steder. Det er Bedsteforældre for Asyl med til at sætte fokus på.

Hvordan kan man som privatperson blive en del af projektet? Man kan tilmelde sig nyhedsbrev via hjemmesiden her og følge os på Facebook her.

ole

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*

© 2017 . All rights reserved.