Må jeg præsentere Selina Juul fra Stop Spild Af Mad

Dette bliver et lidt alternativt indlæg, stykket sammen af en masse info Selina har sendt mig. Vi afviger lidt fra den sædvanlige form, men jeg lover til gengæld et indlæg spækket med gode råd og ideer til hvordan du aktivt kan blive en madspildsbekæmper i dit eget hjem.

Selina Juul er stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, hun blogger på The Huffington Post, Politiken og Dagbladet Information, er TEDx Speaker og kvinden, som bragte fokus på madspild i Danmark.

Stop Spild Af Mad er Danmarks største frivillige organisation mod madspild. De har igangsat kampen mod madspild i Danmark og har bidraget til at Danmark de seneste fem år har reduceret sit madspild med 25%. Stop Spild Af Mad er en non-profit, frivillig forbrugerbevægelse, som kæmper mod madspild og siden 2008 har medvirket til at bringe massivt fokus på madspild i Danmark. Læs mere om Stop Spild Af Mad her, hvor du kan blive klogere på hvordan du bliver medlem, finde opskrifter på retter der tager udgangspunkt i rester og meget mere.

Jeg linker her til Selinas seneste TED talk og vil endeligt herunder præsentere jer for hendes Guide til mindre madspild – rådene er gode og konkrete og jeg tør vædde på at du kan bruge dem!

Hav et flow i dit køleskab, din fryser og dine køkkenskabe – de ældre og de åbne fødevarer skal stilles forrest, helst på en hylde i din øjenhøjde så du hele tiden er opmærksom på maden – og bruges op først.

Hav central plads til dine rester – indtænk brug rester i al din madlavning, uanset om det er en hverdagsmiddag, gæstebud eller en påske/julefrokost. Dine rester skal gemmes, men ikke glemmes. Gem dine rester et centralt sted i køleskabet, så du hele tiden er opmærksom på at få dem brugt i nye retter eller i madpakken.

Restemad er gratis mad – hav en ny holdning til din restemad. Restemad er ikke en straf – restemad er bonusmad: når du husker at bruge din restemad, sparer du både en ekstra tur til supermarkedet, en del penge på dit madbudget og gør miljøet en god tjeneste.

Dit køleskab er ikke din skraldespand – madspildsfælden lurer, når du har et overproppet køleskab og du ikke ved, hvad der gemmer sig bagved. Giv derfor mere plads til maden i køleskabet og hav et overskueligt køleskabsindhold. Det kolde luft i køleskabet har det lettere ved at cirkulere og holde maden kold, når dit køleskab ikke er overproppet. Hold god hygiejne og husk at afrime og rense køleskabet og fryseren.

Hav styr på madens holdbarhed – ”sidste anvendelsesdato” (bruges på fersk kød, fersk fisk, mm. – maden skal helst ikke spises efter denne datos udløb) og ”mindst holdbar til”/”bedst før” (bruges på pasta, ris, knækbrød, chokolade, mysli, mm. – du kan sagtens spise maden efter denne datos udløb – er du i tvivl, så lugt og smag på maden).

Glem frygten for at der ikke er nok mad – især til en hverdagsmiddag, gæstebud eller en jule/påskefrokost har man tendens til at lave for meget mad. Børnefamilier laver for eks. konstant 30% for meget mad. Husk derfor at beregne portionsstørrelser inden du laver mad. Et voksent menneske kan spise 500-800 gr. mad inkl. brød.

Lad være med at stille al mad frem på bordet på een gang – stil maden gradvist ind i takt med at maden bliver spist. Der er ingen grund til at maden står fremme på bordet i flere timer og bliver dårlig. Husk dette til både hverdagsmiddag, gæstebud eller en jule/påskefrokost. Maden skal helst stå fremme på bordet i max. to timer, hvis du vil genbruge maden senere. Noget af maden skal i køleskabet hurtigst muligt, for eks. rejer og sild.

Resterne skal hurtigt i køleskabet, da det er ikke godt for maden at stå fremme på bordet i flere timer.

Bland ikke tingene sammen – mange retter har det bedre af ikke at blive blandet sammen, for så kan de gemmes bedre. Anret salat og rejer hver for sig, spaghetti og kødsovs hver for sig, mm. Derved kan de bedre gemmes hver for sig.

Genopvarmning af maden er vigtigt, hvor du for eks. har en rest gryderet. Den skal genopvarmes på min. 75 grader. Rester af middagsretter o.lign. kan holde sig i køleskabet i max. 3-4 dage.

Red maden – det meste af overskudsmaden og resterne kan fryses. Rester af retter kan portionsopdeles og fryses. Brød kan skæres i skiver og fryses. Selv fløde, krydderurter, overskydende grøntsager fra grøntsagsskuffen, overskydende frugt fra frugtskålen, ost, m.fl. kan potionsopdeles og fryses. Men husk også at holde orden på dine rester, notér datoerne og husk at få dem brugt.

Anret restemaden lækkert – da især børnene synes, at restemad er kedeligt at spise. Vær kreativ og udnyt resterne i nye retter – men husk også at anrette dem delikat – både på tallerkenen og i madpakken. Det skal se indbydende ud.

Hav en fast bonus-restedag om ugen for eks. om søndagen, hvor du ”spiser op” i din reste-beholdning og få udnyttet alle de gode rester. Husk også at spise op i dit køleskab og fryser inden Julen og Påsken, for der skal være plads til den gode overskudsmad.

Brug grøntsagsrester til at koge fond på – da alle former for løgskaller, gulerodstoppe, hvidløsskaller, vaskede kartoffelskræller, vaskede selleriskræller, porretoppe, tomat- og agurkstumper, mm. kan bruges til at koge fond på.

Hav et arsenal af plastikbøtter i dit køkken til at gemme dine gode rester. Et godt tip også er at have en rulle fryseposer liggende direkte i dit køleskab. Derved bliver du automatisk mindet om at tage dem i brug og gemme maden.

Spis ikke mad med mug på – og husk at selvom der er mug på den ene side af brødet, skal hele brødet desværre ud. Hvis noget af maden er smittet, kan mugsporer sprede sig til hele maden – og det kan man hverken lugte eller smage. Så desværre, ud med hele maden i dette tilfælde.

Før en madspildsdagbog og registrér hvor meget mad du smider ud. Du bliver automatisk opmærksom på at smide mindre ud samt vil du lære af dine erfaringer, især efter en stor middag, gæstebud, julefrokost eller påskefrokost og blive klogere på det.

Del maden med naboen hvis du har fået lavet for meget mad. Hav et madfællesskab i opgangen. Giv efter en stor middag hjemmelavede doggybags med hjem til dine gæster. Har du egne æble- og pæretræer i baghaven og har ikke tid til at plukke dem, så brug sociale medier til at komme i kontakt med dine venner og få dem til at komme og plukke. Og så får du også gladere naboer.

Hvad kan du gøre i supermarkedet:

Planlægning er et godt våben i kampen mod madspild. Inden du køber ind, kan du få lavet en madplan, indkøbsliste eller det allernemmeste trick: Tag din smartphone og tag et billede af dit køleskabindhold. Så ved du hvad du i forvejen har derhjemme, når du i ulvetimen står i butikken og køber ind til aftensmaden.

Køb aldrig ind på tom mave – snup en banan eller en bolle, inden du skal handle. Er du sulten og køber du ind på tom mave, risikerer du at købe mere, end nu har brug for.

Styr din indre hamster – husk at overhamstring, især i jule- og påsketiden, får os til at købe meget mere ind, end vi reelt skal bruge. Pga. den ændrede lukkelov holder mange butikker åbent, også i helligdagene. At købe mad i net-butikker kan også være en god idé.

Vælg mindre størrelse indkøbskurve og indkøbsvogne – flere forskere siger, at butikkernes indkøbskurve og indkøbsvogne er på de seneste 20 år blevet større. En stor indkøbsvogn eller indkøbskurv er også et psykologisk trick – og det får dig automatisk til at købe mere ind, end du skal bruge. Har du lyst til at købe kun dét du har brug for, så vælg en mindre størrelse indkøbskurv eller indkøbsvogn. Det er også en god idé at bære indkøbskurven i hånden, i stedet for at trække den efter dig på hjul.

Gå efter datovarer hvis du alligevel skal spise maden i dag. Flere butikker tilbyder i dag datovarer til nedsatte priser. Gå efter datovarerne, hvis du skal bruge maden samme dag.

Tag den forreste mælk i køledisken, hvis du alligevel skal bruge mælken samme dag.

Mængderabatter er en madspildsfælde – brug mængderabatterne meget fornuftigt og kun hvis du er sikker på, at du får brugt al maden, for ellers er det dine penge ud af vinduet.

Gå efter de ”skæve” frugt og grøntsager og vælg for eks. single bananer, for ellers ender de med at blive smidt ud. En skæv agurk eller en krum gulerod smager ligeså godt som de lige. Har du taget et net med ti appelsiner, hvor en af dem er dårlig, så spørg, om du ikke bare kan betale for de ni.

Kvalitet frem for kvantitet er også en god idé. Køber du fødevarer af bedre kvalitet, har du også større tilbøjelighed til at bruge dem op, for du har betalt godt for dem. Ved netop at spare penge ved mindre madspild (en dansk gennemsnitsfamilie kan årligt spare ca. 7.200 kr), kan du også få råd til at være lidt bedre ved dig selv og købe fødevarer af bedre kvalitet.

Køb mad til flere dage – køb bevidst mad til flere dage hav en plan for at trylle resterne af for eks. gårsdagens laks om til spændende laksesalat. Det er ren stafetmad.

Sørg for hurtigt at komme hjem med indkøbene – maden i indkøbsposer, som er stået længe fremme i en varm bil i sommerheden kan udvikle sig til ren bakteriebombe.