Må jeg præsentere
Må jeg præsentere… Susanne Drotner (og Charlie) fra TrygFonden Besøgshunde

Må jeg præsentere… Susanne Drotner (og Charlie) fra TrygFonden Besøgshunde

Hvem er du? Susanne Drotner, social-og sundhedsassistent. Jeg arbejder som Social-og sundhedsassistent i et tilbud til yngre demensramte. Jeg ejer besøgshunden Charlie, som jeg bruger i mit job, og derudover tager jeg ham med ud som frivillig besøgshund gennem TrygFonden.

Hvorfor er du en del af dette projekt? Fordi TrygFondens besøgshundstilbud giver mig mulighed for at glæde andre. Jeg har lysten til at gøre en forskel for andre mennesker – både ældre og yngre, så deres livskvalitet øges.

Hvad går projektet kort ud på? Besøgshundeordningen er et korps af frivillige hundeejere og deres hunde, der besøger udfordrede og sårbare mennesker på plejeinstitutioner i Danmark.

Konkret tager min hund Charlie og jeg ud og besøger borgere, enten på plejecentre, i dagtilbud til ældre og ældreboliger, eller bosteder for psykisk-og fysisk udviklingshæmmede voksne. Det er meget forskelligt, hvad de bruger vores besøg til, fx træning som kast med bold, aktiveringsspil, gåture eller hyggeklap af Charlie.

Hvorfor er projektet med til at gøre Danmark/verden til et bedre sted? Fordi besøgene giver nogle mennesker et indhold i deres liv og skaber glæde for mennesker, der måske ikke selv har mulighed for at komme ud. Og det giver også mig indhold og livsglæde.

Hvordan kan man som privatperson blive en del af projektet? Besøgshundekorpset drives og organiseres af TrygFonden. Organisationen lægger stor vægt på at sende de rigtige hunde og ejere ud på besøg. Hundene skal være sunde, raske, robuste og kontaktglade. Og ejerne skal være klar på at arbejde med deres hund.

Man kan læse mere om ordningen og oprette en profil på vores hjemmeside. Derfra kommer man på interesselisten og får besked, når der er session (optagelsesprøve) igen. Man melder sig selv til session via profilen på hjemmesiden. Vi sender og udleverer materiale, som man skal sætte sig ind i før og efter sessionen. Hvis man bliver godkendt sammen med sin hund ved sessionen, kan man komme i gang med at besøge.

Læs mere på www.besøgshunde.dk

Følg os på Facebook.

besøgshund

Mød Charlie – besøgshund i TrygFonden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.