
Matilde anbefaler… At tage stilling til organdonation
Der er spørgsmål, som kan være svære at forholde sig til når man lever i bedste velgående. Men tager man sig tiden, kan det være med til at redde liv – hvis nu uheldet skulle være ude…
Det er ikke altid rart at tænke på, at vi en dag ikke længere skal være her, og forhåbentlig bliver vi alle gamle og dør af alderdom, efter et langt liv uden sygdom. Det er mit håb. Alligevel har jeg valgt at tage stilling til, om jeg vil donere mine organer, hvis nu uheldet skulle være ude og jeg af grunde jeg slet ikke tør tænke på, skal herfra “før tid”. Eller hvis jeg, når min tid er inde, efter et langt og lykkeligt liv, stadig har organer som andre kan bruge og leve med.
For tænk hvis jeg kunne være med til at bevare et liv eller to, ved udgangen af mit eget.
Gå ind på organdonor.dk og bliv klogere på hvad du ønsker der skal ske med din krop, når din bevidsthed ikke længere er her. Der findes masser af historier fra det virkelige liv, svar på spørgsmål og vejledning til hvordan du får taget stilling. Et nej tak til organdonation kan også registreres, og så vil dine pårørende kende din holdning, hvis de en dag skal sidde med den svære beslutning.
🙌🏽🙌🏽🙌🏽