Børn og unge i udsatte positioner
Matilde anbefaler… Råt & Godt

Matilde anbefaler… Råt & Godt

Jeg er stor tilhænger af virksomheder der tager et socialt ansvar!

Råt&Godt er en socialøkonomisk virksomhed i Ålborg, baseret på håndværksmæssige opgaver. Virksomheden skaber reelle beskæftigelsesmuligheder for unge med vanskeligheder i deres skoletilbud, med interesse for håndværksfaget. De tager med andre ord den unge alvorligt i sit behov for hjælp til en kursændring og med udgangspunkt i det bedste man kan gøre – at fange den unges interesse. Råt&Godt er stiftet af Christian Helweg, som også er daglig leder på stedet. Han er drevet af, at kombinere sin interesse for at skabe praktiske og kreative  løsninger i en håndværksmæssig sammenhæng, med at skabe en meningsfuld hverdag (og fremtid) for unge på kanten.

Virksomhedens arbejde omfatter produktion af brugskunst, som bordlamper, loftslamper, plankeborde, pyntegenstande mm. og udførelse af projekter for virksomheder og private såsom istandsættelse af cafeer, inventar, facader samt udsmykning og indretning.

Opgaverne løses i samarbejde med udsatte unge på kanten af loven, og eller som på anden vis ikke passer ind i et almindeligt tilbud. Unge som har svært ved, at komme videre og som har brug for intensiv og tæt opbakning. Råt&Godts tilbud er et intensivt forløb, hvor der er fokus på, at finde en afklaring på den unges videre uddannelsesforløb hurtigst muligt.

Råt og Godt skriver på deres hjemmeside:

Alle produkter og projekter laves af genbrugsmaterialer, da vi i Råt&Godt mener, at både unge og materialer fortjener en chance til; nyt liv!

De unges livskvalitet forøges, hvilket bevirker at de, i højere grad end før, bidrager til samfundet. Afklaringen og de tillærte sociale og faglige kompetencer, minimerer antallet af frafald på erhvervsuddannelser og højner kvaliteten af håndværkere. Dette har en positiv effekt på beskæftigelsen på det danske håndværkerarbejdsmarked.

Bor du i området, eller har du bare lyst til at vide mere, kan du læse om Råt & Godt på deres hjemmeside her og på Facebook her. Det kan også være at du søger inspiration til, hvordan du selv kan skabe social balance i din virksomhed – i så fald er Christian en god mand at kende til.


FullSizeRender

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.