
Matilde anbefaler… Solibus
Jeg stiftede for første gang bekendtskab med Solibus, da jeg i 2009 var engageret i frivilligt arbejde omkring Irakerne i Kirken/ Kirkeasyl. Jeg har siden kørt med dem i forbindelse med et bryllup hvor brudeparret havde sørget for transport af gæsterne fra kirken til festen. De yder en fantastisk service og jeg er imponeret over deres fine balancegang mellem at yde en bred service til helt almindelige formål, og hjælpe hvor de kan. Jeg har haft kontakt til Bo Andersen fra Solibus, som beskriver deres foretagende på følgende måde:
“Solibus er mere end et busselskab. Det er også et stort socialt engagement.
Vores hensigt er, at drive et økonomisk sundt busselskab for derigennem at frigive midler til sociale, politiske og kulturelle aktiviteter.
Vægten bliver især lagt på arbejdet for større social inklusion, for at sikre en bedre sammenhængskraft i samfundet.
Vi prioriterer aktiviteter med socialt udsatte grupper, fx flygtningebørn, hjemløse, misbrugere, etc.
Desuden er arbejdet imod racisme og xenofobi, samt for flygtninge og indvandreres større integration i Danmark højt prioriteret.
Målet er også, at vores kundekreds kommer til at bugne af livsbekræftende og socialt engagerede voksne og børn. De bedste kunder er tilfredse kunder.
Derfor er vi ikke et almindeligt busselskab. Der er faktisk nogen vi hellere vil køre med frem for andre…”
Læs mere om Solibus på deres hjemmeside eller Facebookside, og tænk over om ikke også du eller dit firma skal benytte dig af deres service, næste gang du skal bruge en eller flere busser til et arrangement eller stort selskab.