Min barndoms soundtrack

Vi har en lille tradition i min familie når vi kører bil, som vi alle holder svært meget af. Vi kobler telefonen til højtalere og holder ønskekoncert, hvor turen går på skift. Med to drenge på hhv. 4 og 6 år, en mand i 40’erne og mig, der er født efter stort set alt det musik jeg hører er indspillet, er det mildest talt en kakofoni af modsatrettede input til øregangene!! Men reglen er, at man accepterer ethvet ønske og bidrager til den gode kørestemning ved at jamme, rocke eller klappe med.

I søndags var vi på vej hjem fra Jylland og jeg så mit snit til at spille denne lille sag:

Jeg spacede selvfølgelig totalt ind i stemningen og sang i vilden sky, mens de tre mandslinger i bilen blev sunget helt ned, ha ha ha! Da sangen var færdig talte jeg lidt med drengene om, at der var engang hvor man slet ikke troede på, at piger kunne have de samme ønsker som drenge og omvendt. Jeg kunne se på dem at de ikke helt forstod hvad jeg mente og det er jeg kun glad for. Jeg er selv vokset op med en mor og far der var meget bevidste om at opdrage mig ud fra det budskab der blev skrålet her i ‘Vi går med røde sokker’ og jeg har vitterligt aldrig tænkt mit køn som en forhindring i forhold til noget som helst. Det håber jeg heller ikke at mine børn eller en eneste af deres klassekammerater kommer til at føle. Jeg ved, at der i min yngste søns børnehave er fokus på køn og sprog; Hvordan italesætter man jobtitler og andre kønnede begreber, når man taler med børn? Det er et super vigtigt spørgsmål at stille sig selv, både som forælder og hvis man arbejder med børn – betydningen er faktisk større end den umiddelbart synes. Vi skal aldrig tage udvikling for givet, så jeg sender også lige en KÆMPE tanke til alle dem har kæmpet og stadig kæmper for ligestilling mellem køn – det er SÅ vigtigt!!!

Brug to minutter på at læse sangteksten, den er for fed og jeg har hørt sangen mindst 30 gange siden i søndags. Skæbnen vil, at jeg nu selv bor på Vesterbro og når mine drenge engang skal gå i klub, så bliver det sgu på Vesterbro Ungdomsgård – what are the odds??!!

Vi går med røde sokker – Vesterbro Ungdomsgård:

Det var som bare pokker 
vi går med røde sokker 
fra gammel tid er der forskel 
på kvinde og på mand 
at der stadigvæk er forskel 
går over vores forstand

Det var som bare pokker 
vi går med røde sokker 
piger er søde og pæne 
drenge er vilde og rå 
at det hele ikke er omvendt 
lærte vi som små

Det var som bare pokker 
vi går med røde sokker 
piger har sans for romantik 
en rask dreng tuder ikke 
drenge har forstand på mekanik 
piger kan bare strikke

Det var som bare pokker 
vi går med røde sokker 
en dreng ka’ blive næsten alt 
hvad han vil når han bli’r stor 
den største drøm for en pige 
er engang at blive mor

Det var som bare pokker 
vi går med røde sokker 
drenge kan spytte og bande 
piger har øre for sprog 
hvis du tror på alt du hører 
er du ikke rigtig klog

Det var som bare pokker 
vi går med røde sokker 
hvad kan mænd og drenge 
som piger ikke kan 
andet end at tisse 
med en tissemand?

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*

© 2019 . All rights reserved.