
Se her hvad du skal den 19 november!
Min fine ven Kian, som går i World Aid klassen på HF Efterslægten, skal sammen med resten af sin klasse til Guatemala i februar 2017. Her skal de bruge en måned på at hjælpe guatemalske børn med at få en bedre tilværelse. På nogle af HF Efterslægtens tidligere ture, har deltagerne bygget en legeplads, en kirke og klasselokaler. Eleverne bor hos værtsfamilier og lærer også her noget om et liv langt fra det de kender, så turen er på alle måder et fantastisk projekt. Men for at komme i gang med at hjælpe, har Kian og hans klasse brug for DIN hjælp. Derfor har de arrangeret Børnenes Festival, der løber af stablen lørdag den 19 november, fra kl. 10-16 på Efterslægtsvej 5, 2400 København NV.
Deres invitation lyder:
Kære alle mødre, fædre, onkler, tanter, bedsteforældre og alle andre med børn eller barnlige sjæle!
Sæt et stort kryds i kalenderen lørdag den 19. november, fordi der holder vi Børnenes Festival i Efterslægtens idrætshal.
Der vil være et ton af sjove aktiviteter som hoppeborg, dåsekast og ansigtsmaling. Der vil selvfølgelig også være kaffe og kage til den søde tand.
Børnenes Festival finder sted lørdag d. 19 november i idrætshallen på Efterslægten (Efterslægtsvej 5). Indgang er lettest fra Utterslevvej v. Nordvestkirken.
Festlighederne er fra klokken 10-16.
Der er gratis indgang, men husk kontanter til aktiviteterne og til en kop kaffe.
Vores mål er er samle penge ind til vores volontørarbejde i den lille landsby Paquisiq i Guatemala. Det gør vi ved, at alle pengene som bliver tjent på Børnenes Festival går ubeskåret til vores projekt for børnene i landsbyen.
Sidste år havde vores søsterklasse stor fornøjelse med denne festival, så vi håber at se jer alle igen og gerne også nye ansigter!
Vi glæder os til at lege med jer.
Hilsen WorldAid klassen – HF Efterslægten
Jeg håber, at I vil tage et smut forbi og bakke deres seje projekt op – det lyder som om det bliver en fornøjelse for de små sjæle også. Og så er det jo genialt at lære sine børn at hjælpe andre børn, hvis du spørger mig!
Følg projektet på Facebook, deres hjemmeside eller Instagram.
Og endeligt kan du tilmelde dig eventen den 19 november lige her – god fornøjelse!
Læs mere om World Aid klassen på HF Efterslægten her – deres overskrift lyder: “når verden er større end din egen navle”.