
At være eller ikke at være – ekspert!
Hvornår har en ekspert mistet sin ekspertise?
Når det ikke længere passer ind i den kortsigtede politik at lytte til hvad eksperterne siger? Jeg er så træt af gentagne gange at støde på nedlagte kommissioner og eksperter, der bliver latterliggjort eller får mundkurv på, fordi de tillader sig at udtale sig om noget, de rent faktisk ved noget om.
Vi har set det i forbindelse med skolereformen, 1813, den systematiske nedslagtning af vores offentlige system, flygtningeområdet, børne- og ungeområdet, miljøområdet – ja snart sagt inden for alle faggrupper, som forgæves har prøvet at råbe politikere op, fordi de rent faktisk har en erfaring og ekspertise, der er evidensbaseret; fordi de om nogen er berettiget til at udtale sig inden for deres felt!
Er det ikke på tide, at vi begynder at lytte lidt mere? Mange er stoppet med at lytte til landets politikere, da de ikke længere kan genkende eller anerkende den politik, der bliver ført. Jeg er sikker på, at de danske politikere ville vinde lidt af respekten tilbage, hvis de rent faktisk begyndte at lytte til fagpersoner med den rette bagrund for at udtale sig om de forskellige områder – for dem er vi vel ikke trætte af at lære af?
Kærlig hilsen Matilde
#KomNuDanmark
[…] Os selv, eller det samfund vi lever i? Og hvor langt skal vi ud, før vi begynder at lytte til de eksperter der anbefaler en helt anden kurs end den vi er på vej ud af, hvis vi skal sikre et samfund i […]
Meget interessante godt formulerende og argumenterende artikler. Jeg er månedlig sponsor på “Læger uden grænser”.
Tusind tak Poul, er glad for at du læser med! Læger uden Grænser er en fantastisk vigtig organisation, som vi to er fælles om at støtte. Godt nytår!
Bedre sent end aldrig, som med så meget andet, rigtig godt nytår til dig og din familie. Som jeg svagt følger gennem din far!