Forårsoprydning, Næstehjælperne og Redens kvinder

Jeg har den seneste tid lagt små historier ud på min Instagram og Facebook hvor jeg har fortalt om min forårsoprydning og hvad jeg har gjort af alle de ting vi ikke længere kan eller skal bruge. Tingene skal jo ikke smides ud, bare fordi vi ikke får dem brugt.

Der er flere der har skrevet at de er blevet inspireret, så nu lægger jeg lige lidt ud her:

Jeg sorterede al min makeup, cremer mm. og cyklede ned med det til Reden som gennem et opslag på Instagram søgte netop disse ting til deres kvinder. For som de skriver: “Når man som kvinde lever som hjemløs, eller funktionel hjemløs, kan følelsen af at kunne gøre sig pæn og klar til at møde verden, uden at folk kan se hvilken situation man står i, betyde virkelig meget”.

Herefter skrev jeg et opslag på Næstehjælpernes Facebook, med billeder af det tøj min mand og jeg havde sorteret fra. Jeg beskrev tøjet, nogle af mærkerne og selvfølgelig størrelserne og inden for fem minutter var der både en der gerne ville overtage mit tøj og en der ville overtage min mands. Jeg cyklede ud med min mands tøj til en familie der boede i nærheden, og sendte mit eget til en familie i Nakskov. Det er jo ikke et “must” at bringe ud eller sende, man kan jo også skrive at det skal afhentes, men jeg havde lige overskuddet. Det sidste tøj som var for slidt og hullet til at kunne gives videre, samlede jeg i en pose og afleverede hos en tøjbutik, som sender det videre til genanvendelse. Det er der flere kæder der gør, så spørg i din lokale tøjbutik.

Til sidst stod jeg så med to poser med mad, som jeg havde sorteret ud i fra skabene. Jeg kontaktede en kvinde på Facebook, som jeg havde set et opslag fra. Hun samler mad ind til reformramte mennesker, som ikke har mad på bordet. Hun er aktiv i Næstehjælperne, og jeg vil anbefale at man retter henvendelse der, hvis man har mad i overskud – der er virkelig mange mennesker der vil sætte pris på det.

Hver gang jeg kommer i kontakt med nogle af de mennesker som enten samler ind til, eller er direkte reformramt, får jeg simpelthen så ondt. Jeg er ked af at være vidne til at vi i Danmark presser folk så langt ned, at der ikke er råd til at få mad på bordet, eller hjælp til at rejse sig igen. Jeg er egentlig stor modstander af, at det skal ligge på civilsamfundets skuldre, at støtte disse mennesker – hvilket måske kan virke paradoksalt med alt det Kom Nu Danmark står for – men samtidig er der mennesker der ikke kan vente på en politisk løsning og forandring, og dem må vi hjælpe NU.

Har du det på samme måde, vil jeg anbefale dig at følge Næstehjælperne på Facebook Det er hårde løjer, men vigtige historier og skæbner, som vi ikke må lukke øjenene for.