Historien om hvordan mit ældste venskab endte med at varme 102 par børnefødder

Det her er et billede af min ældste veninde Louise og mig. Louise og jeg har kendt hinanden siden hun var højere end mig, og jeg elsker at hun stadig er i mit liv.

Kom nu Danmark lever flere liv. Et på Facebook, et på Instagram, et her på siden og så et gennem mig som privatperson. Denne historie starter med en sms fra Louise…

…og levede videre på Facebook og Instagram gennem dette opslag:

I går eftermiddag var Majda Lerche og jeg på tur! Petit Nord Copenhagen har doneret 102 par helt nye og varme børnestøvler til flygtningebørn i Kara Tepe (Moria 2.0). Dem skal vi have transporteret til Lesbos sammen med Michael Graversen om en uges tid. Vi har brug for JERES hjælp:

1. Hjælp os ved at bidrage med et beløb til kufferternes rejse (som overvægt) til Lesbos på Mobilepay: 5068HV / skriv: varme børnefødder.

2. Hjælp os ved at donere uldundertøj og strømper til børn, som vi kan stoppe i støvlerne.

3. Hjælp os ved at donere en kuffert du ikke længere skal bruge (gerne skalkufferter som bliver brugt til babysenge i lejren efterfølgende).

4. Hjælp os ved at donere små stykker legetøj, som vi kan putte i støvlerne.Legetøj og undertøj / strømper må godt være brugt, men skal være i god stand. Der kan afleveres på Vesterbro hos mig eller hos Majda Lerche i Virum.

Og så gik en masse mennesker ellers i gang med at kontakte os, donere penge til vitamier og transport og aflevere en masse dejligt uldundertøj og andre varme sager som vi samlede og samlede og samlede.

Majda endte også i P1 med sin datter og datterens veninde – det kan I høre her – et meget rørende indslag.

Og så gik turen ellers til Virum for at pakke alle de gode sager. Jeg skrev:

I lørdags tog jeg til Virum for at pakke seks (donerede) kufferter sammen med Majda og Majka. Kufferterne skulle fyldes med uldundertøj og strømper fra jer, elefant- og babyhuer fra Racing Kids, vitaminpiller og d-dråber til små underernærede kroppe, kærlige minilegeting og -bamser, og ikke mindst de 102 par støvler fra PetitNord_Copenhagen der startede hele eventyret Vi dobbeltimprægnerede støvlerne og stoppede dem så med undertøj, strømper og legetøj. Sidste vigtige ting vi puttede i kufferterne, var breve fra en hel 7. årgang på Majdas datters skole. Breve fulde af omsorg, empati og en klar intention om at give håb til nogle af dem, som har allermest brug for det. Netop brevene var årsag til at Majda og co. ramte P1 Orientering i fredags og det var det mest rørende indslag jeg længe har hørt. I morgen rejser Michael og Florian afsted mod Lesbos, og jeg holder vejret indtil de er fremme, for der kan være flere bump på vejen. Kryds fingre for dem og lad os sende dem en masse kærlighed og tak for at følge projektet til dørs, og for at dokumentere forholdene og sprede vigtig viden. De har min dybeste respekt og opbakning

Og endelig kom de afsted og vi sad herhjemme med hjertet i halsen og krydsede for, at deres rejse ville foregå uden forhindringer. Det gjorde den, og Michael kunne lave denne status på hans Facebookside (som jeg i øvrigt anbefaler jer at følge):

Vinterstøvler, varme huer, uldundertøj og masser af vitaminer til underernærede kroppe. Vi fik i øvrigt samlet en masse penge (tak til alle der har doneret), som er gået ubeskåret til NGO arbejde i Kara Tepe og direkte indkøb til nogle af de mange flygtninge Michael og Florian har mødt på deres vej. En dråbe i havet i det store billede, men en kæmpe ting for det enkelte menneske.

Og i skrivende stund, har jeg netop fået endnu en sms fra min veninde Louise. Denne gang har hun 10 flyttekasser og 8 sorte sække med børnesko og -støvler til mig. Gad vide hvor det ender denne gang…