Må jeg præsentere
Må jeg præsentere… Anders Bøgeløv Jensen fra GreenSpeak

Må jeg præsentere… Anders Bøgeløv Jensen fra GreenSpeak

Hvem er du? Anders Bøgeløv Jensen, ejer/direktør af GreenSpeak Mobil. Jeg arbejder pt. ulønnet for GreenSpeak.

Hvorfor er du en del af dette projekt? Jeg er motiveret af mit ønske om at ændre den nuværende virksomhedskultur, hvis eneste ønske er vækst og personlig profit, uanset hvilke omkostninger det har for vores planet.
Jeg er drevet af mine ønsker om at kunne se mine børn i øjnene nu – og om 5, 10 og 20 år – og kunne vise dem, at jeg har gjort alt i min magt for at gøre verden til et bedre sted!

Hvad går projektet kort ud på? GreenSpeak er et teleselskab, der hjælper folk, som arbejder for at gøre verden til et bedre sted med at opnå deres mål. Det gør vi blandt andet ved at give vores overskud til gode formål. Vi ønsker at vise og involvere forbrugerne, så forbrugerne forstår, at deres valg af produkter kan gøre en forskel.

Hvorfor er projektet med til at gøre Danmark/verden til et bedre sted? Ved at give vores overskud til de organisationer, der i forvejen arbejder for at gøre verden til et bedre sted, giver vi organisationerne mulighed for at gøre mere på kortere tid.

Hvordan kan man som privatperson blive en del af projektet? Skift til mobilselskabet med moral, etik og et mål om at gøre verden til et bedre sted.
Fortæl andre om GreenSpeak, for eksempel ved at like vores facebook side og ved at dele en eller flere af vores videoer.

Læs mere om GreenSpeak på deres hjemmeside her Eller Facebookside her

Se mere om GreenSpeak i en lille video her

anders greenspeak

 

1 thought on “Må jeg præsentere… Anders Bøgeløv Jensen fra GreenSpeak

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.