Må jeg præsentere… Nina Parivash Ziari og Tine Lautrup Christensen fra Vores Asylbørn

Hvem er I? 

Nina Parivash Ziari, sociolog med specialisering i migration og integrationsprocesser og Co-administrator for Vores Asylbørn.

Tine Lautrup Christensen, uddannet cand. mag. i dansk og kommunikation og Co-administrator for Vores Asylbørn

Hvorfor er I en del af dette projekt?

Nina: Fordi jeg synes vores asylpolitik mangler et serviceftersyn – særligt området for børn og unge. Børn er vores verdens uskyldige, og deres tarv skal i højere grad have betydning i deres asylsag. Jeg er desuden personligt motiveret, da jeg selv er asylbarn. Mine forældre er politiske flygtninge fra Iran, og jeg ville utvivlsomt ikke have været født, hvis ikke mine forældre fik asyl i Danmark. Som asylbarn tænker jeg over, at ingen børn eller unge bør være i en position, hvor deres liv tilintetgøres. Børn har ret til et værdigt liv, uanset hvem de er børn af.

Tine: Jeg har fået kendskab til disse børns skæbne via min mand, som arbejder med uledsagede børn og unge i Røde Kors. Jeg synes, det er fuldkommen umenneskeligt at lade børn og unge gå rundt i en form for limbo i så mange år, hvor de ønsker at passe ind og blive en del af vores samfund – for så at blive smidt ud i en alder af 18 år, ligegyldig hvor meget de gør for at blive integreret. Så sent som juni 2015 satte man to psykisk sårbare brødre på et fly til Kabul på en enkeltbillet. Kort tid efter blev lillebroderen på 16 år slået ihjel, og storebroderen lever nu under jorden i Iran. At et land som Danmark byder børn og unge mennesker en sådan skæbne er simpelthen ikke anstændigt.

Hvad går projektet kort ud på og hvorfor er projektet med til at gøre Danmark/verden til et bedre sted? 

Vi er udelukkende til stede på Facebook. Vores primære fokus er at få historierne ud til folk, fordi alt for mange danskere er helt uvidende om, hvordan de her børn og unge bliver behandlet.

Desuden tager især Nina aktivt del i selve sagsarbejdet med asylsagerne, ofte fordi vi bliver kontaktet af udvisningstruede unge eller deres omgangskreds.

Vi skriver selv på Vores Asylbørn:

Vi sætter fokus på de vilkår, flygtningebørnene lever under, mens de opholder sig her i landet. Vi hjælper desuden også i sager, hvor flygtningebørn står til udvisning. Vores arbejde er baseret på frivillige kræfter.

Mange børn lever i dag i flygtninge- og asylcentre rundt om i landet. Nogle er kommet med deres familie – andre er kommet hertil alene. Nogle får ophold, mens andres historier bliver bedømt som utroværdige, hvorfor de får afslag på deres ansøgning om opholdstilladelse. Men de bliver ikke sendt hjem. De “får lov” til at blive her i Danmark til de fylder 18. Mange lever altså i Danmark i rigtig mange år og bare venter og venter.

Hvordan en sådan barndom og ungdom kan præge et ungt menneske, er umuligt at sætte sig ind i. At have et eneste ønske om at få lov at blive her og blive en del af vores samfund, mens man passer sin skole og prøver at finde et ståsted, hele tiden med et svagt håb om, at der sker et mirakel, så udvisningen ikke bliver en realitet. At vokse op med den vished, at ligegyldigt hvor meget umage, man gør sig, bliver man aldrig god nok til at blive en af os.

De her børns 18-års fødselsdag er forbundet med frygt. Fra den dag er de at betragte som potentielle forbrydere. De bliver ofte hentet midt om natten fra asylcenteret – da ved politiet, at chancen for at finde dem hjemme er størst. Så bliver de anbragt i fængslet Ellebæk, (Kriminalforsorgens Institution for Frihedsberøvede Asylansøgere som det kaldes) indtil de sættes på et fly. De bliver altså fængslet for en forbrydelse, de ikke har begået, nemlig at gå under jorden. At byde børn og unge mennesker en sådan skæbne er simpelthen ikke anstændigt for vores samfund.

Hvordan kan man som privatperson blive en del af projektet?

Man skal blot ’like’ siden på Facebook, og så vil man automatisk modtage vores statusopdateringer. Vi får ofte henvendelser fra folk, som ønsker at bidrage, og dem tager vi så kontakt til i en privat besked. Det kan typisk dreje sig om folk, som via deres netværk har adgang til dele af pressen – da netop eksponering af de udvisningstruede før har gjort, at deres sag er blevet genoptaget. Og i få heldige tilfælde er det endt med en opholdstilladelse. Læs mere på Vores Asylbørns Facebookside her.